Carsten Crone Caroc portræt 2023

Hej

Jeg hedder Carsten

Jeg er en passioneret meditations-entusiast, der brænder for at støtte og inspirere mennesker som dig til at finde indre ro og klarhed og leve livet med nærvær og glæde.

Jeg har hele mit voksne liv beskæftiget mig indgående med meditation og yoga og har i høj grad brugt det i mit eget liv. Jeg har en 6 årig uddannelse bag mig og snart 25 års undervisningserfaring. 

Jeg elsker at undervise i meditation, både som et redskab til at få dyb kontakt til vores inderste kerne og som en metode til at transformere os som mennesker, så vi kan leve harmoniske liv i overensstemmelse med vores dybeste værdier og meditationens indre ro og balance.

Allerede fra en tidlig alder var jeg draget mod udforskningen af min egen indre verden. Jeg brugte det meste af mine 20’ere på retreats, tilbagetrækning og uddannelse inden for meditation, yoga og buddhisme. I 30’erne blev jeg gift, stiftede familie og levede et mere almindeligt liv i storbyen med uddannelse og arbejde. 

I mit urbane liv holdt jeg fast i meget af det, jeg havde lært og praktiseret i min tilbagetrækningsperiode. Desværre opdagede jeg, at min tilgang til meditation på nogle punkter var i uoverensstemmelse med det liv, jeg gerne ville leve, midt i verden. Jeg indså, at jeg havde brug for at finde en anden tilgang, der var mere direkte rettet mod integrationen af den meditative erfaring i det levede liv. En tilgang hvor jeg både kunne dyrke dybden og intensiteten i meditation, samtidig med at jeg kunne være fuldt tilstede i mit aktive liv med nærvær og engagement.

I min søgen efter at integrere hele livet og hele mit væsen i den meditative måde at være tilstede i tilværelsen på, har jeg studeret vidt og bredt inden for mange felter og afprøvet det i mit eget liv. I min undervisning trækker jeg derfor på en bred vifte af indsigter og teknikker fra både Østen og Vesten, der supplerer hinanden på en harmonisk måde. 

Selvom min erfaring og praksis primært er funderet i de østlige visdomstraditioner, er mit mål, at undervise på et letforståeligt dansk, ligetil og udogmatisk, uden unøvendig kulturel bagage. 

Jeg tilstræber at give så præcis vejledning som muligt, i de mest virkningsfulde metoder til at genskabe kontakten til dit eget inderste væsen og til at transformere dig som menneske, så du kan leve det liv du længes efter.  

Uanset hvor du er lige nu, er jeg her for at støtte dig i at komme videre med din meditationspraksis og overkomme de udfordringer du møder på din vej. Jeg kan, med min lange erfaring, hjælpe dig med at styre udenom de værste blindgyder og faldgruber, det er almindeligt at støde på og på den måde spare dig for årevis af frustration og forvirring. 

* * *

Udtalelser

“Carsten er en ekstraordinær underviser indenfor meditation og et unikt og inspirerende menneske. Hans varme og dybe forståelse for meditation er tydelig i hans undervisning, hvor han formidler meditation på en letforståelig måde med både nærvær, ro og klarhed. En klarhed jeg sjældent har mødt hos andre meditationsundervisere.

Det er tydeligt, at hans lange erfaring har givet ham en dyb forståelse for meditationens muligheder og betydning for vores liv. Jeg har virkelig nydt at lære af ham og har fået meget ud af hans undervisning, som stadig dagligt inspirerer mig.

Jeg vil varmt anbefale Carsten til alle, der ønsker at lære mere om meditation og opleve de livstransformerende resultater, som meditation kan give for både sind og krop.”

Henrik

Jeg har modtaget undervisning af Carsten siden 2006. Fra første færd har jeg oplevet Carsten som meget tillidsvækkende. Han formulerer sig klart og præcist, og han siger tingene uden omsvøb, men alligevel på en meget diplomatisk måde. At forene tydelighed og diplomati på den måde er efter min mening en kunst.

Carsten er meget åben og fordomsfri, og han svarer med lige stor ydmyghed på alle spørgsmål. Disse ting i kombination gør, at jeg føler mig meget tryg og meget velkommen i hans undervisning.

Han formår at målrette sin undervisning til både nybegyndere og rutinerede. Jeg har ikke oplevet samme grad af ordentlighed hos nogen andre yoga- og meditationslærere, og jeg har prøvet en hel del forskellige. Jeg medgiver Carsten mine varmeste anbefalinger

Ulla Binderup

Ulla Binderup Jørgensen
tegnsprogstolk, folkeskolelærer og mangeårig yogi.

Carstens undervisning er blevet til min målestok for, hvad god meditationsundervisning er. Han er nærværende, god til at forklar, og ned på jorden. Carsten formår at skabe en trygt og rummelig stemning, sådan at man lærer at udforske sig selv med nysgerrighed, tålmodighed og accept. Jeg mødte Carsten da jeg lige var blevet langtidssygemeldt. Hans undervisning har været og forsætter med at være et fundament i min bedring og læringsproces.

Adrienne

Kære Carsten

Jeg synes, din måde at undervise på er behagelig, rolig og udstrålede glæde. Du er god til at formidle og forklare subtile “ting” enkelt og forståeligt.

Nannamira Jørgensen

Nannamira Jørgensen